Tilbygning til en klassisk gulstens-bungalow fra 1930'erne.
Grunden ligger i et forstadskvarter med blandet bebyggelse, både nyt og gammelt og i mange forskellige stilarter.
Det nye hus er placeret ved det sydøstlige hjørne af bungalowen, der ikke havde nogen vinduer her.
Bygningen tager sin form fra det traditionelle nordiske saddeltagsmotiv, og det stejle tag giver en dramatisk rummelighed både ude og inde.
Huset rummer et stort opholdsrum, 2 værelser og en glasforbindelsesgang til det gamle hus.
Opholdsrummet er åbent til kip og har store vindues- og glasdørspartier med udsigt og udgang til en nyanlagt terrasse.
En laserskåret ståltrappe forbinder etagerne, mens 2 udvendige stålbokse med sine 3 trin leder ud til det lavereliggende terræn.
Øverst giver et indrammet ovenlysvindue dagslys til det øverste værelse.
Huset er konstrueret af stålrammer med bræddeforskalling og beklædt med præpatinerede zinkplader i fulde længder og med de karakteristiske stående false.
Soklen og den bagerste gavl er murede med lodretstående mursten i grålige nuancer, og de fremtrukne sten i et specialdesignet mønster gør gavlen anvendelig som klatrevæg.
Fakta
Størrelse:
46 kvm
År:
2018 - 2020
Anlægssum:
1,5 mio kr.
Lokalitet:
København